EN SANSELIG OPLEVELSE
DET PERFEKT UPERFEKTE
Det perfekt uperfekte, dualitet, kontraster, ro og fordybelse / det rå og upolerede, stoflighed.
”Stoflighed styrker sanseligheden og kontakten til os selv. En overflade på en ring eller en tallerken sætter gang i din opmærksomhed, det gør dig glad eller overrasket, det vækker dig og giver dig nuancerede øjne at se med. Stoflighed og æstetik sætter gang i din opmærksomhed på verden. Vi vil gerne vække og understøtte kundernes sanselighed!”
Udover æstetik skal vores kunsthåndværk fungere i hverdagen. Derfor er designet afgørende for funktionaliteten.
Vi sætter en stor ære i godt håndværk og alle vores produkter er lavet i hånden af dedikerede og passionerede æstetikere – alle ildsjæle, der brænder for at skabe netop det stykke kunsthåndværk, som vækker æstetikken i mennesker.
DANSK PRODUCERET I SMÅ VÆRKSTEDER
I NR4 præsenterer vi et udvalg af den bedste danske design og kunsthåndværk for dig – Alle produkter i NR4 er designede i dk og produceret i små oplag. Designerne & kunsthåndværkerne er anerkendte både i Danmark og i udlandet, men vi kigger også altid efter nye “upcoming” og spændende designere.
Konceptet for butikken er, at forskellige designere passer butikken på skift – så som kunde vil du møde passionerede designere indenfor forskellige designområder hver dag og få historien om produkternes idé og tilblivelse.
NÆRVÆR & BÆREDYGTIGHED
Det er målet med butikken, at skabe en nærværende shoppeoplevelse, hvor du kan - forelske dig i produkternes form, overflade, farver, historie og få et bæredygtigt stykke dansk design med hjem som holder både nu og om mange år.
Det er meget vigtigt for os - at alle ting i butikken er af en høj og professionel standard – at produkterne matcher hinanden, så du kan skabe en helhed af de ting du køber i butikken – at du kan finde produkter i forskellige prisklasser, fra små gaver til større klassikere.
Du er meget velkommen til at kigge indenfor – men pas på, måske vil du forelske dig i en eller flere af vores skønne ting!
Vi håber at du vil nyde det!
På vegne af kunsthåndværkerne Helenaa Hedegaard