AMALIE HAMMERHØI
Keramiker – ahkeramik@gmail.com – Instagram: @ahkeramik – www.ahkeramik.dk
Autodidakt keramiker, som har arbejdet med keramik siden 2020, hvor hun var semesterelev på Aarhus Kunstakademi.
Jeg arbejder med funktionel keramik, hvor skulpturelle elementer ofte flettes ind som en naturligforlængelse af formen. Jeg skaber min keramik i forskellige typer stentøjsler og formgiver bådeved drejeskiven og i hånden – en proces, hvor jeg bevidst lader spor og fingeraftryk forblive i materialet. Disse mærker er ikke bare tegn på håndværket, men også fortællinger om de enkelte emners tilblivelse.
Min inspiration udspringer af naturen – særligt plante- og dyrelivet – og vores dybe, historiske forbundethed til netop disse. Gennem mine keramiske objekter undersøger jeg, hvordan vi som mennesker sanser, påvirkes af og længes mod naturen. Farvepaletten er jordnær, og overfladerne inviterer til berøring, som en sanselig påmindelse om vores forbindelse til naturen.
Jeg arbejder med enkle former og silhuetter, hvor der er plads til både det poetiske og det praktiske – hvor keramikken får lov at fortælle små historier og bringe nærvær ind i hverdagen.
Jeg skaber min keramik i mit værksted på Sydhavnen i Aarhus.